Har du en forkærlighed for store amerikanske motorcykler, eller kan enhver type motorcykel tænde noget i dig, så har du noget at glæde dig til. MC Nordic med Tom Stokbæk bag styret, slår d. 1. Marts 2021 dørene op for en spritny motorcykel forretning i Farum, og her er man gået all in på helhedsoplevelse.
MC Nordic har over vintermånederne brugt en del timer på, at beklæde den nye butiks vægge med brændte planker og hænge udstoppede dyr op. Små ting som gør, at man fra det sekund man træder ind i butikken, befinder sig i et univers som puster liv i ilden under en helt speciel livsstil.
At købe en Indian er nemlig mere end blot at investere i et transportmiddel. Med i handlen kommer også et helt specielt fællesskab, hvor samtlige medlemmer har det til fælles, at motorcyklisme er noget af det fedeste i verden.
Fællesskabet har ind til nu nydt rigtig godt af klubhuset i Løsning nær Horsens, men nu bliver der altså også mulighed for at mødes over en kop varm på Sjælland i deres helt egen oase.
Butikken på Gammelgårdsvej 83 i Farum kommer nemlig også til at fungere som en slags klubhus for den danske indianer klub, hvor medlemmerne selv skal være med til at indrette omgivelserne på førstesalen.
Udover salg og servicering af Indian Motorcykler, har butikken også Husqvarna i stald. Så hvis ikke de fuldfede amerikanere trækker, så er der helt sikkert andet der kan friste. Vi lover at der er frisk kaffe på kanden og noget tyder på at vi i den kommende sæson også kan se frem til en pølse eller to i Farum.
Hold dig opdateret med nyt fra butikken og vi glæder os til at se dig.